Er du klar til sandalsæsonen?

Det er snart sommer og tid til at købe sandaler til dit barn!

Sandaler fås i mange forskellige modeller, og der kan derfor være stor forskel i forhold til komfort og støtte.

I dette blogindlæg får du svar på:
1) hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe sandaler til dit barn.
2) hvor stort et voksetillæg dit barns sandal have.
3) om du skal vælge en åben eller lukket sandal.

Læs med og lad os hjælpe dig med at finde den rigtige sandal til dit barn.

3 ting du skal være opmærksom på, når du køber sandaler til dit barn:

1) Pasform

Når du skal købe sandaler til dit barn, er det vigtigt, at de har en god pasform, dvs. at de hverken klemmer eller sidder for løst.

Skoens lukning er afgørende for den perfekte pasform.

MOVE sandaler er med velcrolukning, som sikrer, at sandalen kan tilpasses barnets fod, og samtidig er det hurtigt og nemt at tage den af og på.

Der findes mange varianter af både åbne og lukkede sandaler.

Lukket sandal

Til de mindste anbefaler vi, at du vælger en sandal, der lukker godt til omkring anklen, så barnet får den nødvendige støtte og stabilitet.

Sandaler med lukket tå og fast hælkappe beskytter de små tæer og giver stabilitet omkring anklen.

Det er en god idé at vælge en sandal med flere justeringsmuligheder i form af remme, der kan reguleres.

Dette sikrer, at sandalen kan tilpasses barnets fod.

Vælger du en sandal, der sidder tæt omkring ankel og vrist, kan en åben hæl stadig give den nødvendige støtte til foden.

Åben sandal

Sandaler med åben hæl og front er perfekt til større børn. Større børn ikke har brug for samme beskyttelse af fødderne som små.

En åben sandal giver foden bedre mulighed for bevægelse og mere luft til fødderne på de varme sommerdage.

Vælger du en åben sandal, skal du være opmærksom på, at der er støtte til foden fra remme eller stropper, så foden sidder godt og fast i sandalen.

2) Materialer

Hvilket materiale sandalen er lavet af, kan have en stor indflydelse på komforten!

Vi anbefaler, at du vælger sandaler i bløde og åndbare naturmaterialer. Alle MOVE sandaler fås i læder og er med læder foer indvendigt.

Det er vigtigt for MOVE, at børn kan lege og bevæge sig frit i alle vores sandaler, og derfor har alle vores sandaler skridsikre såler, så barnet står godt fast på alle slags underlag.

3) Voksetillæg

Til de mindste er det vigtigt, at du ikke køber sandalerne for store, fordi det kan hæmme barnets gang. Derfor anbefaler vi et voksetillæg på højst 1 cm.

Til de større børn anbefaler vi følgende:

  • Åbne sandaler: Omkring 1 cm i voksetillæg.
  • Lukkede sandaler: 1-1,5 cm i voksetillæg.

Få hjælp til at vælge den rigtige størrelse i MOVE sko her.

Pin It on Pinterest

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. Yderligere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste søgeoplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, så har du samtykket til dette.

Luk