Mikk-Line

Vi designer ”arbejdstøj til børnehaven”

Børnene har brug for at være klædt rigtigt på i hverdagen. Aktive børn har brug for funktionelt, kvalitets overtøj, der kan holde til mange timers udendørs leg. Tøj fra Mikk-Line er designet med stor bevægelsesfrihed og har fokus på de praktiske detaljer og holdbare materialer. Det kan modstå det omskiftelige danske vejr både forår, sommer, efterår og vinter.

Vi sørger for at sikkerheden er i top med synlige reflekser, aftagelig hætte og hagebeskyttelse. Vores høje krav gennem hele produktionen sikrer at tøjet er af den bedste kvalitet. Vi arbejder løbende på at forbedre vores produkter ned til de mindste detaljer samt at finde mere miljørigtige løsninger.

UDETØJ SKABT TIL LEG!

Klik på billederne for at læse mere om Mikk-Line’s produkt-linier

Klik på billedet – læs mere om recycled plastic!

 

LAG PÅ LAG 

Mikk-Line fremstiller udetøj efter 3-lags princippet, da det giver den optimale beskyttelse imod vind og vejr. Med flere lag er det nemt at tilpasse sig de skiftende vejrforhold, da man nemt kan tilføje eller fjerne et lag efter behov. Flere lag vil holde dit barn varm og tør når det leger udenfor.

Det inderste lag – komfort

Basis laget sikrer at huden altid føles tør, da sved og fugt trækkes væk fra huden. Vores basis lag er fremstillet af ren Merino uld i den bedste kvalitet – det føles blød imod huden. Basis laget er perfekt til hverdag eller udendørs sports aktiviteter.

Det midterste lag – isolerer imod kulden

Det midterste lag isolerer barnet imod vind og kulde. Dette lag sidder løsere på kroppen, så det holder på kropsvarmen og lader fugt passere igennem. Ofte vil det midterste lag blive brugt i overgangsperioderne som forår og efterår.

Det yderste lag – beskyttelse imod vejret

Det yderste lag beskytter effektivt imod vind, vejr og vand. Det yderste lag holder barnet varmt og tørt selv under barske vejr-forhold.

Hvad betyder vandsøjletryk?

Jo højere vandsøjletryk jo bedre er dit barn beskyttet imod regnen. Et vandsøjletryk er en betegnelse for den mængde vand (mm), der skal til, før vandet begynder at trænge igennem tøjet.

Her kommer et eksempel:

Et vandsøjletryk på 3.000 mm betyder at man har en vandsøjle – en cylinder med vand, der er 3.000 mm høj (3 m).  Cylinderen med vand presses ned imod det vandtætte stof – vandet begynder først at trænge igennem ved 3.000 mm

Overtøj kan gøres vandtæt  disse måder:

  • Der kan påføres en vandtæt overfladebehandling på ydersiden.
  • Der bruges en vandtæt membran (et vandtæt lag) imellem to lag stof.

For at sovertøjet skal være helt vandtæt skal samlingerne også være vandtætte:

  • Svejsede sømme. Samlingerne i stoffet smeltes sammen
  • Tapede sømme. Samlingerne syes sammen og der placeres en vandtæt tape ovenpå.

0-2.000 mm

Ikke vandtæt men tøjet kan have en vandafvisende overfladebehandling.

3.000 mm
Vandtæt. Ved meget kraftige byger kan vandet begynde at trænge igennem

5.000 mm:
Helt vandtæt. Regntøjet forbliver tørt også under længerevarende regn og kraftige byger

Over 8.000 mm:
Ekstrem vandtæt. Det kan bruges under virkelig ekstreme vejrforhold.

TIP! Overtøj skal kun vaskes sjældent vaskes og helst uden vaskepulver/skyllemiddel, da det kan fjerne lidt af den vandtætte belægning. Oftest er det nok at ryste det tørre snavs/mudder af eller tørre det værste af med en fugtig klud.

Hvad er åndbarhed?

Et åndbart materiale tillader sved/fugt at trække væk fra kroppen ud iigennem stoffet så huden bliver ved med at føles varm og tør. Åndbarhed defineres ved den tid det tager sved/fugt at passerer igennem tøjet. Det måles i g/m2/24h – hvor mange gram sved/fugt der kan trænge igennem 1 m2 stof i løbet af 24 timer. Ofte har stoffet en vandtæt membran der indeholder mange bittesmå huller, Sveden kan trænge igennem disse huller – uden at vand udefra kan trænge igennem udefra.

1.000 g/m2/24h
Lav åndbarhed. Tøjet er stadig komfortabelt ved lav fysisk aktivitet.

2.000 g/m2/24h
Middel åndbarhed. Tøjet er behagelig og lader kroppen ånde ved middel fysisk aktivitet

5.000 g/m2/24h
Høj åndbarhed. Tøjet er behagelig og lader kroppen ånde også ved høj fysisk aktivitet.

Funktionelt overtøj – designet til aktive børn

Pin It on Pinterest

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. Yderligere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste søgeoplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, så har du samtykket til dette.

Luk